• miaherskind, ph.d.

Lad sommerens bilkøer, solnedgange og tidlige morgener inspirere til ro og nærvær.

Updated: Jul 12, 2019


Når det er sommer og ferie, er det tid til at sætte tempoet ned.

Det er ofte nemmere sagt end gjort.

Tiden op til ferien har måske været travl.


Skønt er det, når man sidder i tog, bil eller fly med penge, pas og papirer i tasken, eller lægger sig i liggestolen på altanen eller terrassen

Men trods glæden er det ikke altid nemt at 'lande' de første 4-5 dage af ferien.

Vores krop og hjerne er stadig i en handlemodus.

I stedet for at vente på at det sker - kan du gøre noget ved det:


3 situationer, hvor du kan hjælpe din krop og hjerne ned i et lavere gear


Gearskifte 1: Når du sidder i en bilkø

Mange af os reagerer med uro og irritation, når vi sidder i en bilkø.

Bilkøer er imidlertid én af de situationer, hvor vi meget sjældent har mulighed for at handle os ud af det. Resultatet er at vi - så længe bilkøen varer - sidder anspændte og utilpasse. En dårlig stemning spreder sig hurtigt til alle passagerer.

Vi har muligheden for at skifte ned i et lavere gear igen, hvis vi bliver bevidste om vores uhensigtsmæssige reaktion. Bevidstheden hjælper os til at respondere mere hensigtsmæssigt.

Det gode råd: lad bilkøen blive en anledning til at skabe bevidsthed om dine egne reaktioner. Beslut dig for at skønne på, at du er i live, at du har ferie, at du kan lytte til og mærke dit åndedræt fra øjeblik til øjeblik.

Lyt evt til god musik.


Gearskifte 2: Når du betragter en solnedgang

Sommerferietid er tid for solnedgange.

Når du ser en solnedgang, sanser du solens stille bevægelse og himlens farveskift. Solnedgangen bidrager til et gearskifte, fordi du hengiver dig til en aktivitet, der bringer nydelse og glæde. Dit parasympatiske nervesystem aktiveres, hvilket betyder at du bliver mere afslappet og mindre 'alert'.

Den store fristelse opstår allerede få sekunder efter du mærker roen - vanen med at gribe ud efter telefonen, for at forevige øjeblikket- og for at dele oplevelsen med dine venner. I stedet for dvæle ved solnedgangen og blive i den aktuelle være-modus, skifter du til et højere gear. Det gode råd: Lad mobilen blive hjemme eller i i lommen.


Gearskifte 3: Når du vågner tidligt

Sommerferietid byder på lyse morgener. Måske en fugl eller solens varme stråler har vækket dig tidligere end normalt. Måske du er ærgelig over du ikke fik dine 7-8 timer. Du vender og drejer dig. Irritationen vokser.

Tøv ikke med at stå op. Lav dig evt en dejlig kop the, sæt dig på en stol og drik din the. Ikke andet.

Det gode råd: at gribe den mulighed, der er for at være fuldt til stede en sommermorgen, at skønne på, at du kan sidde alene med din the.

Rigtig god sommer.

Hvis du vil styrke din evne til at nyde livets små og store øjeblikke, kan du også træne mindfulness med en 10 minutters meditation med fokus på krop og åndedræt.

Klik på linket - god fornøjelse

https://www.dropbox.com/s/trdt5b796mt7fgv/%C3%85ndedr%C3%A6tsmeditation%2C%20ti%20minutter.m4a?dl=0


40 views

Opmærksomhed på krop og åndedræt er centrale ressourcer i din  håndtering af stress, smerter, uro, tankemylder og angst.

Psykolog, ph.d. Mia Herskind

KONTAKT 40981848 eller miaherskind@hotmail.com

​© 2008 mindthebody

Birkerød, Gentofte, København.