• miaherskind, ph.d.

Lær at håndtere og reducere dine smerter gennem mindfulness (MBSR).



Hør Jon Kabat Zinn fortælle om, hvordan Mindfulness kan mindske smerteoplevelser.

Et 8 ugers MBSR kursus har en positiv virkning på menneskers smertehåndtering.

Mennesker, der har kroniske smerter, oplever, at deres smerter reduceres, når de gennem mindfulness lærer at forholde sig til smerterne med bevidst nærvær.

MBSR-kursus i MINDTHEBODY

Hvordan kan MBSR mindske smerte og forbedre smertehåndtering?

På et MBSR kursus opfordres deltagere med smerter til at rette en bevidst opmærksomhed mod deres fysiske-sanselige oplevelse af smerten. Ved at 'tune' ind på smerten, og trække vejret ind i smerten vil mange opleve, at smerteoplevelsen forandrer sig.

Deltagerne lærer videre, at de - hvis det føles rigtigt for dem- ikke længere skal italesætte smerten som 'smerte'. I stedet for skal de forsøge at være undersøgende overfor, hvordan smerten føles i kroppen.

Endelig lærer deltagerne - gennem de forskellige mindfulnessformer - at deres tanker og forestillinger om smerten og deres liv med smerte, har en stor og ofte negativ betydning for deres velvære. Tankerne forstærker smerteoplevelserne og deres betydning.

Med mindfulness lærer deltagerne at adskille tanker, forestillinger og følelser om det at have kroniske smerter fra de faktiske fysiske smerter.

Resultatet er, at mange smertepatienter bliver bedre til at håndtere og reducere deres smerte: En undersøgelse af hvilken betydning et 8 ugers MBSR-kursus havde på kroniske smertepatienters oplevelse af deres smerter, viste, at 72 % af patienterne havde en smertereduktion på 33 %, mens 61 % af patienterne opnåede en reduktion på mindst 50 % (Kabat Zinn, 2014, s. 424).

Lige siden 1980'erne har Jon Kabat Zinn og kollegaer (fra Stressreduktionsklinikken på Massachusetts University, Medical Center) hjulpet tusindvis af mennesker med at håndtere og reducere deres fysiske og følelsesmæssige smerte.

Litteratur:

Jon Kabat Zinn (2014): Lev med livets katastrofer. Sådan bruger du kroppens og sindets visdom til at håndtere stress, smerte og sygdom. Dansk psykologisk Forlag 2014, 2. udgave.

læs også artikel i Politiken om mindfulness som smertebehandling hos brystkræftpatienter


34 views

Opmærksomhed på krop og åndedræt er centrale ressourcer i din  håndtering af stress, smerter, uro, tankemylder og angst.

Psykolog, ph.d. Mia Herskind

KONTAKT 40981848 eller miaherskind@hotmail.com

​© 2008 mindthebody

Birkerød, Gentofte, København.