Overvejer du et 8 ugers MBSR kursus?

 

Kontakt mig på 40981848 eller på min mail miaherskind@hotmail.com 

Du kan også tilmelde dig næste kursus her

Nedenfor finder du svar på en række spørgsmål om et MBSR-kursus:

Hvad betyder MBSR?

MBSR er en forkortelse af Mindfulness Baseret Stress Reduktion.

Navnet henviser til et 8 ugers kursus på 25-27 timer, der er har været underlagt undersøgelser og forskning i mange år. Resultaterne viser, at MBSR mindsker stress, smerter, angst, depression, uro, bekymring og selvkritik. Deltagerne får det bedre, ikke kun mens de går på kurset, men også efter. Kursets længde (8 uger) og forventningen om at deltagerne dagligt 'træner hjemme', bidrager til en oplevelse af fortrolighed med mindfulness, som betyder, at deltagerne føler sig klædt på til at lade mindfulness blive en del af hverdagen - i resten af deres liv. 

MBSR er udviklet af læge, ph.d. Jon Kabat Zinn, Center for Mindfulness, Massachusetts University's Medical Center. 

Mindthebodys næste kursus

Er Mindthebodys kurser MBSR-kurser?

Mindthebodys 8 ugers kurser er MBSR kurser. 

Mia Herskind er uddannet MBSR-lærer ved det mindfulness-center, som læge, ph.d. Jon Kabat Zinn grundlagde for mere end 30 år siden, nemlig  Center for Mindfulness, Massachusetts University's Medical School. Jeg blev undervist af de dygtigste og mest erfarne lærere, herunder Saki Santorelli, Florence Meteo-Meyer, Lynn Korbet, Bob Stahl og Judson Brewer.  

MBSR er en form for kvalitetsbetegnelse, fordi underviseren har gennemgået en længere uddannelse (2 år) med højt kvalificerede lærere. Mange har desuden anden akademisk uddannelse indenfor sundhed og trivsel.  

Hvad består et 8 ugers MBSR kursus i?

Et MBSR kursus består af 26 - 27 timer. Disse timer fordeler sig således: 8 hverdagsaftener á 2 1/2 - 3 timer og 1 week-end dag på 6 timer.  Næste kursus: se her

Hvad laver man på et MBSR kursus?

Kurset tager udgangspunkt i en forståelse af, at vi lærer gennem praksis (learning by doing).

Mindfulnesspraksis er derfor en meget stor del af kurset. Praksis består af både kropsskanning, siddende meditation, gående meditation, enkle yogaøvelser og mindful spisning og lytning, samt refleksion over oplevelser, erfaringer og udfordringer med mindfulness. Deltagerne får en praktisk baseret erfaring med at ligge, sidde, stå og bevæge sig med bevidst opmærksomhed.

Kurset indeholder også teoribaserede oplæg: Hvad er mindfulness? Hvad er MBSR? Hvad siger forskningen? Hvad er stress og hvorfor virker mindfulness?   

Læs mere om Hjemmearbejde nedenfor.

Har jeg lektier for?

Ja, det forventes, at du praktiserer mindfulness hver dag, mens du går på kurset. I løbet af de 8 uger bliver du så fortrolig med mindfulness, at mindfulness også er en del af din hverdag, når kurset er slut. Du opnår at få en fortrolighed med mindfulness, som betyder, at du kan håndtere hverdagens udfordringer, herunder stress, negative tanker, svære følelser og smerter på en måde, hvor du mindsker din lidelse og fremmer din mentale sundhed. Du lærer at 'træde på bremsen' i forhold til negative og selvkritiske tanker Næste kursus 

Skal jeg dele mine erfaringer og lytte til andres problemer?

Et MBSR kursus er først og fremmest et kursus i at udvikle og kultivere en mindful forholdemåde. Det er ikke gruppe- terapi. Vi deler ikke vores livshistorier.Kurset lægger op til, i den udstrækning, det er rigtigt for den enkelte, at dele sine aktuelle og konkrete oplevelser med mindfulness og de udfordringer, der opstår, når der arbejdes på at skabe en mere mindful hverdag.

 

Selvom deltagernes motivation og begrundelse for at deltage er vidt forskellige, er det en gennemgående erfaring, at det også er meget lærerigt, at høre om andres erfaringer.  

Hvis jeg ikke er stresset- er mindfulness så noget for mig?

De forholdemåder, som du har mulighed for at kultivere og udvikle på et MBSR-kursus, har betydning for den måde, som du møder sig selv og verden på.

Kurset er derfor også relevant for dig, der ønsker inspiration til at etablere mere bevidst nærvær i dine handlinger og gøremål, udvikle din professionelle kommunikation og fremtræden, blive mere accepterende overfor dig selv og andre, mere tillidsfuld overfor din evne til at håndtere livets små og store udfordringer.

Kan alle deltage i et MBSR-kursus?

Ja, næsten alle kan deltage. Det kræver ikke tidligere erfaringer med meditation eller mindfulness at deltage.

Deltagernes begrundelser for at deltage er ofte meget forskellige. De kan fx være arbejdsrelateret stress, bekymring, angst/angstanfald, negative tanker, stress i forbindelse med smerter og sygdom, dårlig søvn.

 

Deltagelsen kan også være motiveret af ønsker om at udvikle mere nærvær, større accept af sig selv og andre, mindre utålmodighed, mindre ageren og mere ro og venlighed i fx professionel kommunikation. 

NB: Mennesker med svær depression, psykoser og andre psykiske tilstande, der gør det vanskeligt at følge et længerevarende forløb som dette, anbefales ikke at deltage på kurset.

Er mindfulness terapi?

Mindfulness er ikke terapi, men mindfulness har ofte en terapeutisk virkning. Vi lærer os selv og vore tanke- og handlemønstre bedre at kende og møder sider af os selv, vi ikke før var så bevidste om. Vi mærker  kroppen, og finder nye måder at forankre os på og komme tilbage til os selv på. Mindfulness kan skærpe vores forståelse for, at bestemte temaer i vores liv har brug for lidt extra opmærksomhed. 

Please reload

Opmærksomhed på krop og åndedræt er centrale ressourcer i din  håndtering af stress, smerter, uro, tankemylder og angst.

Psykolog, ph.d. Mia Herskind

KONTAKT 40981848 eller miaherskind@hotmail.com

​© 2008 mindthebody

Birkerød, Gentofte, København.